Hvor skal jeg dog begynde .. Der er sket så meget siden sidst jeg fik opdateret jer. Jeg tror dette bliver endnu et billede oplæg, det håber jeg ikke i har noget imod ;D Det er bare så dejlig nemt på den måde, specielt når der er sket så meget siden sidst! hæhæ ..
Nå men her får i så de sidste mange dage i billeder!


Fredag d. 29 tog jeg med min roomie Tiffany (nederste billede iført blå cardigan) og hendes mange venner fra Californien, ud for at prøve al den spændende streetfood. Jeg startede ud med at prøve det der hedder 떡볶이 - ‘ddeokbbokki’ (kan ses på det øverste billede, den røde suppe lignende ting længst væk i billedet) - har været så iver efter at prøve det, at jeg selv prøvede at bikse det sammen derhjemme, hvilket endte i noget totalt uspiseligt, som nogen af jer muligvis kan huske. Nå men ddeokbokki er runde riskager i en meget MEGET stærk sovs! Jeg må indrømme jeg var meget skuffet da jeg smagte det, sovsen var så stærk at jeg slet ikke kan huske smagen af det, og riskagerne havde den her meget mærkelige konsistens, som gjorde dem svære at bide over. Nå men stor skuffelse der desværre. Al den friturestegte mad, som man kan se i forgrunden, var meget lækkert, hvilket nok ikke undre jer. Kan desværre ikke huske alle tingene, men der var bla. rejer og søde kartofler i nogen af dem.

Nå men den aften endte ud i bar, 노래방 - ‘noraebang’ (karaokebar) og et smut forbi en legeplads i 홍대 - Hongdae proppet med unge fulde mennesker. Ret meget mere skete der ikke den weekend, og i løbet af ugen skete der heller ikke det store udover lektier, lidt shopping og stuff like that. Torsdag havde glædet mig til. Vi havde planlagt ugen forud, at tage ud og spise frokost sammen hele klassen, og det skal lige siges at jeg er super glad for min klasse, det er sku’ nogen dejlige mennesker! oh by the way - jeg er ikke den yngste i klassen! yay! Der er én yngre end mig x’D nå men frokosten torsdag blev desværre ikke så spændende da det øs regnede hele dagen, så det endte med mad på en af restauranterne på kollegiet og så bare hjem på værelset bagefter.
Fredag derimod var lidt hyggeligere. størstedelen af klassen valgte at spise frokost sammen i ‘the student union building’, hvorefter vi ville tage over på samsung biblioteket.

Fredag til frokost fik jeg 김밥 - ‘kimbap’ for første gang. Man kan godt lidt sige det er den koreanske udgave af sushi, bortset fra at kimbap er uden rå fisk og istedet med fx. tun eller skinke og lidt forskellige grønsager. Meget lækkert, og bedre end jeg havde regnet med. Det havde jeg nemlig også hjemmefra prøvet at lave, hvilket heller ikke endte ud i nogen succes-historie x’).

Bibliotekets ‘feng shui’ - område, med rigtige planter indendørs, virkelig hyggeligt! Biblioteket er forresten enormt, og vildt smart. Vil man have en sted at side, enten med eller uden computer, skal man bruge sit studie ID til at logge ind på nogle skærme de har på hver etage, og så skal man så booke en plads et sted på biblioteket hvor man så kan side i et par timer, alt efter hvor længe man har valgt.


En anden ting jeg er blevet helt vild med er det der hedder 냉면 - ‘naengmyeon’ (oversat - ‘kolde nudler’). Det er en kold tynd suppe med en masse vineddike og isterninger, derudover er der tynde grønne glasnudler, lidt revede grønsager, et lille bitte stykke kød og et halvt æg på toppen. Det er en ret som er meget populær om sommeren, da den er kold og derfor meget lækker i det overdrevne varme vejr, som hærger Korea om sommeren. Første gang jeg smagte det var jeg bestemt ikke meget for det, pga. den gennemtrængende smag af vineddike, men efter 2. og 3. gang er jeg blevet stor fan af det! Det er helt sikkert en ret jeg skal lære at lave!

Nårh ja og så er der 김치 - ‘kimchi’, det kan man ikke undgå at støde på når man er i Korea, det bliver serveret til stort set hvert måltid ! Dog en tand eller to for stærkt til mig .. men jeg er åbenbart ikke så go’ til stærk mad som jeg havde troet ..



Det meste af lørdagen tilbragte jeg på det koreanske krigs museum her i Seoul, sammen med Helo, Susanna og Stefani. Har taget en masse billeder derfra, hvilket måske ville være lidt for meget at lægge ind her på bloggen men tjek endelig alle billederne på min flickr profil.

En smoothie jeg fik efter vi havde været på museet, havde lige lyst til at dele den enormt herlige tekst der stod på bægeret:
“gout de ciel (taste of sky)
here’s an example from a butterfly an example
that it can lie happy on a hard rock
An example that it can lie on this unsweetened
stone friendlessly and all alone now let my bed
I do not care.”
- yeah ..



Efter museum og smoothies, tog vi til 인사동 - ‘Insadong’ (shopping distrikt med en masse souvenirs) for at spise middag i et buddhistisk tempel, men inden da tog vi lige et smut forbi det her lille åbne shopping center, hvor man går rundt og rundt men det går opad. Det var meget specielt, men stadig spændende, næsten helt oppe ved toppen kom man gennem det her lille rum med planter, hvilket var totalt sejt med rustike vinduer og de her gamle brædder som dannede gangstien ! På toppen var der selvfølgelig en restaurant med udsigt, og så også en lille gangbro med tonsvis af små kærligheds erklæringer hængende på hegnet, hvilket er så typisk Sydkorea, men stadig meget sødt.



Det buddhistiske tempel var noget af en oplevelse. Vi havde egentlig regnet med et tempel lignende sted, lidt udenbys og så gratis mad i form af ris og kimchi, da det var det vi havde hørt, men stedet måtte siges at være meget anderledes ! Templet lå i bunden af en lille bitte sidegade til den store shoppinggade og lignede ikke just noget tempel udover udsmykningen. tempel føltes det dog mere som når man trådte ind i det her næsten synligt hellige sted, hvor man skulle tage skoene af og vaske hænderne inden man gik rigtigt ind. Vi blev vist hen til et bord (desværre ikke et af dem hvor man sidder på gulvet - muligvis fordi vi er udlændinge?) nå men, et bord lige ved siden af et lille åbent gulvareal, hvor de viste lidt traditionelt musik og dans. Desværre kom vi lige til slutningen og nåede ikke at se så meget. Nå men maden begyndte at ankomme i små anretninger først på 4 store fade, hurtigt derefter kom de og bad os flytte maden fra 2 af fadene over på de 2 andre, hvorefter de stille og roligt begyndte at fylde hele vores bord med tonsvis af små skåle med små forskellige retter. Jeg siger jer der var meget ! det var slet ikke muligt at have det hele på bordet, nogle ting måtte stå ovenpå hinanden ! Maden var jeg ikke stor fan af.. Det var alt sammen vegetarisk og meget af det smagte ikke af noget særligt, og det der gjorde, smagte yderst mærkværdigt !
Ikke nok med en masse en mad, som jeg ikke brød mig om, det viste sig at måltidet kostede os 45.000 pr person (250 dkk) !! Og det selvom vi kun havde købt mad til 6 istedet for 8. Jeg kunne havet fået mad i 3 dage, hvis ikke mere, for så mange penge ! Anyway, det var en fed oplevelse, ikke noget jeg vil gøre igen til den pris, men sjovt at prøve (;

Søndag stod på katte café, som er meget populært her i Seoul (gætter på det skyldes, at ikke særlig mange mennesker i Seoul har kæledyr, da de fleste bor i lejligheds-komplekser).
Men katte café er meget simpelt en café med 10-15 katte, hvor man kan komme og fodre og kæle med kattene mens man får en drink. Mener det kostede mig 7.000 won for entré og en gratis drink, hvilket svarer til 35 dkk, så det er ikke så slemt. Det var meget hyggelig selvom man godt kan mærke på kattene, at de altid er omgivet af en masse mennesker, da de ikke var særlig kælende, medmindre man havde mad på sig.
Nå folkens, det var vist hvad der har været af spændende ting at blogge om de sidste par dage (; Håber i nyder sommeren derhjemme! Savner jer!